Kodespillet

Privatlivspolitik for Kodespillet

Senest opdateret: 10. september 2026

Kodespillet kræver en konto, fordi din fremgang skal kunne gemmes og hentes frem igen på en anden skærm. Denne politik beskriver præcis, hvad der gemmes, hvor det ligger, og hvad der er krypteret.

Kodespillet udvikles og drives af Nixio (Nicklas Wülser), Danmark, som er dataansvarlig for de oplysninger, der er beskrevet herunder.

Kort fortalt

Hvad vi gemmer, og hvorfor

Målinger, og hvad de bruges til

Kodespillet gemmer, hvordan spillet bliver brugt, og bruger tallene til at gøre det bedre: hvilke opgaver folk klarer, hvor lang tid de tager, hvor mange forsøg der skal til, hvilke knapper der bliver brugt, og hvor længe en side er åben. Det er dét, der afslører, at en opgave er for svær, eller at et trin er uklart.

Der måles ikke på, hvad du skriver. Din kode gemmes, så du kan tage fat igen, men den indgår ikke i målingerne. Der optages heller ikke musebevægelser eller tastetryk.

Der måles kun, når du er logget ind. Grundlaget er vores legitime interesse i at forbedre et produkt, vi selv laver — det er de samme oplysninger, spillet alligevel gemmer for at kunne vise dig den næste opgave. Vi beder derfor ikke om dit samtykke til det, men du kan sige fra på din kontoside, og så måles der ikke mere på dig. Det, der allerede var målt, bliver stående; vil du også af med det, kan du slette kontoen.

Målingerne slettes efter 12 måneder. Sletter du din konto, bliver tallene gjort anonyme med det samme: de holder op med at pege på dig, men de holder ikke op med at være sande om, hvor svær en opgave er.

Vilkårene

Når du opretter en konto, sætter du selv hak ved, at du har læst vilkårene og denne politik. Vi gemmer, hvilken version du accepterede, og hvornår, samt en hash af din IP-adresse. Det er dét, der gør accepten dokumenterbar. Du kan se din egen accept på din kontoside.

Hvad krypteringen beskytter mod, og hvad den ikke gør

Din e-mailadresse og den kode, du skriver, krypteres, før de skrives i databasen. Nøglen ligger i en fil på serveren uden for databasen. Bliver databasen læst af nogen, der ikke skulle — ved en fejl, en backup på afveje eller et angreb mod databasen alene — er indholdet ubrugeligt uden den fil.

Nøglen er nødt til at ligge på serveren, for at der kan sendes en mail til dig, når du beder om en ny adgangskode. Derfor kan den, der har adgang til selve serveren, i praksis låse indholdet op. Det er ejeren af Nixio. Vi skriver det her, fordi »krypteret« ellers let læses som mere, end det er.

Din kode kører på din egen maskine

Alt, du skriver i opgaverne, afvikles i din browser. Den kører på en adskilt adresse, sandkasse.nixio.dk, som ikke har adgang til din konto, og som ikke kan sende noget nogen steder hen. Din kode sendes til serveren for at blive gemt, men den udføres aldrig der.

Cookies

Der sættes én cookie. Den hedder kodespil, den indeholder et tilfældigt nummer, og den holder dig logget ind. Den udløber, når kontoen har været urørt i 14 dage. Der er ingen cookies til statistik eller markedsføring, og derfor er der heller ingen samtykkeboks.

Hvor det ligger

Alt ligger hos Simply.com i Danmark, på det webhotel, som resten af Nixio kører på. Der sendes ingen oplysninger til andre lande og til ingen andre virksomheder. Udgående mails sendes gennem Simplys egen mailserver.

Hvor længe

Din konto og din fremgang ligger, så længe du har kontoen. Sletter du kontoen på din kontoside, slettes adressen, adgangskodehashen, fremgangen, al din kode og din accept af vilkårene med det samme, og der findes ingen kopi bagefter. Loginforsøg slettes efter 30 dage, og målinger efter 12 måneder. Målinger, der er knyttet til en slettet konto, gøres anonyme med det samme.

Dine rettigheder

Du kan se din mailadresse og slette hele kontoen selv på din kontoside. Vil du have en kopi af det, der er gemt om dig, eller have rettet noget, kan du skrive til privatliv@nixio.dk. Du kan klage til Datatilsynet, hvis du mener, at oplysninger om dig behandles forkert.

Børn

Kodespillet henvender sig ikke til børn og indsamler ikke bevidst oplysninger fra børn.

Ændringer

Ændres denne politik, ændres datoen øverst på siden. Ændringer, der har betydning for det, der er gemt om dig, bliver desuden vist, næste gang du logger ind.

Kontakt

Nixio, Nicklas Wülser, Danmark. privatliv@nixio.dk